Et brag af en loppeshoppetur var jeg på den anden dag. Der var kagedåse, som minder om barndom, to skønne sæt sengelinned, et styk ternet stof, som kunne blive matchende hovepudebetræk, et rødt fad, som skal pryde lige om lidt, når julen banker på, en lille fugl til juletræet samt gavepapir (det ene med retroracerbiler) og ægte gammeldagshyldepapir, og så kom det hele hjem i en fin stoftaske. Oh yes - det er som at være på messe eller lignende. Nogle dage har man mere held end andre.
Viser opslag med etiketten Loppefund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Loppefund. Vis alle opslag
mandag den 7. november 2011
onsdag den 26. oktober 2011
Loppefund from heaven
For nogle måneder siden, så jeg en lækker slidt altmodisch brun lædertaske i et blad og tænkte, at sådan en gad jeg godt eje. I dag fandt jeg denne i en genbrugs. Den er magen til drømmen; perfekt slidt, brugt men velholdt, lugter ikke, er bare perfekt og kostede en hund. Elsker når det ugentlige genbrugsfiks virkelig giver bonus.
onsdag den 12. oktober 2011
Årsfad - er du også faldet i??
Har længe luret på årsfadene fra den kongelige. De minder mig om barndom, om svundne tider, om ting der ikke bare sådan forgår. Der er mange blå-brune på markedet, og det er ikke lige mig, men så fandt jeg dette med lilla og lysegrønne nuancer...Hvad med dig? Har du arvet et eller købt et for nyligt, eller er det bare mig, der får nostalgitrip?
torsdag den 22. september 2011
Rudolf er løs!! - Tjek en genbrugs nær dig...
Min yndlingsgenbrugs havde fundet julepynten frem fra gemmerne , og denne topkitchede rensdyrfamilie stod og kaldte på mig. Tænk sig engang...den store har glimmer på hale og ører...uh de skal pynte, skal de ja. Så blogladies, jeg tror jagtsæsonen for genbrugsjulepynt er skudt ind. Held og lykke derude...
lørdag den 13. august 2011
Lørdagslopper
| Barndomsland i form af citronpresser og nåledåse |
| Ny yndlingsskjorte med brune prikker |
| Se min kjole-klokkestreng |
fredag den 12. august 2011
Skøn genbrugssag!
Denne blomst sidder på den skønne kjole, som jeg har fundet i genbrugsen til min datter. Vi gav en tier, og hun elsker den. Forståeligt nok!!!
Jeg synes dens farve, figur og små skønne detaljer minder mig om en svunden tid. Der er lidt slidt cirkus-agtigt over den. Kjolen hænger på tøsen, så ofte som muligt, og på mandag skal den luftes på første skoledag i tredje klasse.
torsdag den 23. juni 2011
TA DA for denne uge
Første uge er gået i TO DO - TA DA - legen, og jeg har nået dette:
Syet 10 retrosmækker
Ryddet bunke op ved mit skrivebord, så det nu ser så fint ud
Tjek lige de to Bjørn Wiinblad-fund ud. 30 kr for skål og lysestage. Super loppefund. Den firkantede klods er en sparegris, som jeg husker, min mor havde, og som jeg elskede, da jeg var barn.
Jeg havde endnu et punkt på min TO DO, som jeg må indrømme, jeg ikke har nået at gøre færdig; blomstrede bukser til mig selv, men stadigvæk to ud af tre. Jeg er tilfreds!
onsdag den 25. maj 2011
Gode loppefund
Gode loppefund kan man bare ikke få for mange af. Her et superfint vattæppe til en rund tyver, og så en stak potter til terassen og lækre tykke strikkepinde. Der skal helt klart sjaler og halstørklæder på dem senere på sæsonen.
fredag den 20. maj 2011
Recycled
Nederdel fra lopperen, nu med stribet ribkant og total wow-power til 9-årig datter, der storelsker den. Utrolig hvad man kan få af credit for en tyver og en halv time ved symaskinen.
Blogger driller med automatisk vend af billedet. Har prøvet mange mærkelige tiltag, men hver gang sker dette. Hmm mærkeligt. Hvad gør jeg forkert??
Blogger driller med automatisk vend af billedet. Har prøvet mange mærkelige tiltag, men hver gang sker dette. Hmm mærkeligt. Hvad gør jeg forkert??
mandag den 9. maj 2011
Overskud og lopperier
Åhh weekend...nå nej, men det føles sådan. Jeg har haft de vildeste hårde uger, og så er nydelsen total i dag, når man kunne køre fra jobbet kl. 11.30, nå kirkens korshær og gøre sig alle disse skønne fund. Der er retrostof, fine tørklæder, lidt sygrej, et par tallerkner, en retrolækker papirsorteringsfidus og ikke mindst et broderet billede, som minder mig så meget om min farmor, som elskede fugle - også den broderede slags! Nu skal rammen ha en gang maling, og så skal den pryde min terrasse.
lørdag den 7. maj 2011
Her bor...
| Gammel Junoseng med ægte retrobetræk, som min mor syede til mig, da jeg var lille |
| Skoleplakat fra min barndomsskole, to stk bobbles og masser af legetøj |
| En klassiker på børneværelset |
| HC Andersen motiver fundet i den lokale genbrugs |
torsdag den 5. maj 2011
Pimpet tørklæde
Et loppefund, noget pink zigzagbånd og fire pailletstjerner kan gøre en 8-årig Tilde-pige MEGET glad. Tøsen elsker tørklæder og her er et nyt yndlings-ét af slagsen. Dejligt at ungerne tager loppisglæden til sig. Genbrugstanken er i mine øjne en fantastisk værdi at videregive til sine børn. Der er både noget forbruger-ansvarlighed og noget kreativitet involveret, og så er mor jo selvfølgelig glad.
lørdag den 30. april 2011
Sommerlækkert loppefund
Mønster og farver er helt perfekte. Minder mig om vandmelon og solstråler.
Når mønsteret så oven i købet sidder på et vattæppe til 20 kr, ja så bliver man da sommerstemt. Elsker genbrug!!
søndag den 24. april 2011
Oldemor-tæpper og yndlingspuder
For nogle måneder siden syede jeg nye puder til min sofa, og ugen efter fandt jeg så dette tæppe i min lokale genbrugs for sølle 35 kr. Et scoop i sig selv, og når det så oven i hatten passede perfekt uperfekt til mine puder var jeg en lykkens pamfilius.
Her er de første fire (øhm der ligger nu også nogle stykker i kurven, som ikke er blevet helt så heldige...). Ja så mangler der kun godt og vel 200 før jeg har et helt tæppe at varme mig ved....
tirsdag den 19. april 2011
Forår alle vegne
Måtte bare vise denne lækre retro keramikvase, som jeg har loppet mig til for en 20'er. Jeg elsker den. Farven, formen, de små udstansninger. Det hele simpelthen. Og når der så kommer påskefarvede tulipaner i, får man virkelig foråret ind i stuen.
På jagt i haven med nyt kamera, afsløredes det, at min have er gået fra at være parklignende (som der stod i salgsopstillingen) til skovlignende på de 8 år, vi har ejet den. Vi har ladet haven gro, både af lyst og nød, og i dag ser den sådan ud - også selvom vi bor i parcelhuskvarter.
søndag den 17. april 2011
Ferie - overskud, hygge og kreari
Endelig kom ferien!! Ugen op til ferien var en rigtig killer med lærerfyringer og offentliggørelse af eksamensfag, i det hele taget en alt for lang uge med alt for mange følelser. Æv, men jeg har stadig arbejde og mht. eksamener slap jeg nådigt, så jeg er GLAD. Derudover faldt min ældste datter af en hest fredag eftermiddag, så vi kom virkeligt skæv ind i ferien med skadestuebesøg og et styk brækket arm i gips. Det bliver en laaang ferie for hende, men heldigvis er en Harry Potter lydbog blevet hevet hjem fra biblioteket til underholdning.
I dag har jeg loppet mig til et par fantastiske dynebetræk:
Og har været i gang med at pimpe en udsalgfleece til min datter. Hun gider ikke rigtig pigefarver, men vil alligevel gerne have det piget, så dette her er vi blevet enige om. Sort fleece til 50 kr fra H&M med applikation af gulmønstrede stjerner:
Tutten er vældig tilfreds, og jeg synes det er en let måde at få en personlig trøje, som man kan kende på knagen i skolen ved siden af de 22 klassekammeraters fleecetrøjer.
Om 20 minutter vækker vi Vilsen, og så drager vi mod mine forældres sommerhus til kaffebord og familiehygge. Dejligt!
I dag har jeg loppet mig til et par fantastiske dynebetræk:
| Tænker sommerbukser i det brune og natbukser i orange bæk-og-bølge-blomsterflor |
Og har været i gang med at pimpe en udsalgfleece til min datter. Hun gider ikke rigtig pigefarver, men vil alligevel gerne have det piget, så dette her er vi blevet enige om. Sort fleece til 50 kr fra H&M med applikation af gulmønstrede stjerner:
| Forfra... |
| ...og bagfra |
Om 20 minutter vækker vi Vilsen, og så drager vi mod mine forældres sommerhus til kaffebord og familiehygge. Dejligt!
lørdag den 9. april 2011
Dagens lopper
En lille smuttur i de to yndlingsbikse gav dette afkast for 110 kr i alt. Den lille krukke foran har teksten Rohypnol. Øh hvem har sådan nogle på fine keramikkrukker?? Ret bizart!! Og derfor selvfølgelig uundværlig i samlingen.
lørdag den 2. april 2011
Dagens loppefund
Jeg elsker loppis og hele følelsen af, at guldet befinder sig for regnbuens ende, eller lige på næste hylde. Her er dagens guld, for den nette sum af 10 kr. Jeg har noget med gult til mit køkken for tiden, og disse ting blender godt ind med gamle sager fra tidligere jagte. Se her:
Saltkar og kande er fundet i Sverige sidste sommer. De tre små krukker er fra min lokale genbrugs, og keramikskålen stammer fra Sydfrankrig, hvor den blev købt på min bryllupsrejse for over 10 år siden.
Abonner på:
Opslag (Atom)