Viser opslag med etiketten Fest. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fest. Vis alle opslag

tirsdag den 1. november 2011

Lusefest

Denne kage lavede jeg sammen med en stak unger for en måneds tid siden, da jeg havde lovet at fejre den dag, hvor vi ikke havde set en lus i to uger. Det var skam festligt med en sådan lusefest, og der gik en hel rulle marcipan til lusene, så smagen var da også helt i top. Måske var det overmod for nu...er lusene tilbage på matriklen. Jeg hader det kryb! Eneste positive er vel, at der engang om nogle uger, mange gange hårkæmning og rigtig meget vask, ja engang, er der endnu en mulighed for at holde sig en lusefest med endnu en kage...

onsdag den 10. august 2011

Nød lærer barmfattig kvinde at spinde....

Havde denne fantastiske kjole på til fest i lørdags. Den er fundet i Sverige til 200 skr, og eneste problem var for stor plads til den barm, som aldrig rigtig har hængt på mig, hverken før eller efter fire gange amning....men hvad gør man så?? Man tryller lidt med en omgang sorte knapper, og ja resultatet var helt perfekt sammen med et par røde sko. Festen var også ret perfekt, men kjolen (og dens bærer...) trængte til en solid vask, før den nu igen er klar brug og fremvisning.

Påsyede knapper muliggjorde en formindskning af udskæringen - et godt tip, når overdel og underdel ikke altid går hånd i hånd