Perler på snor

Ægte perler, som mine forældre har hjembragt fra Tenerife og foræret til mig. Det er et så fint armbånd, som bare lige passer ind. Tusind tak!

Moderne Lille Per?

Har endelig fået lavet den kæmpeponpon, som skulle pryde den hue, som jeg strikkede til min kære mand sidste år. Nu kan han holde ørerne varme, og jeg kan finde ham, når han rækker op både med sine 1,92 og sin kæmpeponpon?

Jeg havde en periode i efteråret sidste år, hvor denne huemodel blev voldproduceret. Strikketypen kaldes vendestrik, og her er to andre af mine produktioner...

Julegave til min svigermor

Julegave til en kvinde fra Syrien, som jeg har stor respekt for. Hun er mor til fire børn på 1-9 år (den ene går i min datters klasse), har uddannet sig til social- og sundhedsassistent samtidig med, at hun har fået sine børn, og er det mest fantastisk sprudlende menneske, man kan forestille sig. RESPEKT!

At fejre fødselsdag...

...er hyggeligt - også når man er voksen, for man bliver vækket af sine børn og kære mand med kys, flag og morgensang, for man får arme riddere (eller ridderarme, som de hedder hos os) til morgenmad,  og så synger ens 27 nye 7. klasseselever fødselsdagssang , endda helt uopfordret og ganske frivilligt! - og fordi ens kolleger er rigtig ekstra søde og opmærsksomme hele dagen, og fordi man får STORE bøffer til aften, og fordi hele ens søde storfamilie kommer til aftenskaffe og nybagt æblekage, og fordi, så får man gaver!!!!!

Sådan en dag havde jeg den anden dag, og hvor var det bare perfekt, det hele!

Og se så her, hvad jeg blev begavet med af skønne sager:

I sommerferien fik jeg fra mra min søde mand disse nøgler. De er til en "ny" meget gammel campingvogn. Den er jo nok til oa alle, men jeg har komplet råderet over den. Fantastisk!!

Og så skal vi til denne koncert sammen. Glæder mig meget!



Og så gav mine forældre mig denne lækre sag af en weekendtaske. Glæder mig allerede til at lufte den på den række af kurser, som jeg skal på i år.

Og her gaver fra tre af mine fire musketerer; engelsk vingummi fra Vitus, som han gerne ser, at jeg deler ud fra, kreamikkokeshi i yndlingsfarve fra Tilde og et krus, som min datter Liva mente passede til mig...til det skal siges, at hun sagde således; "ja altså mor, den der kop med kærlighed på, den gad jeg altså ikke gi dig, for du er jo sød nok, men når du ser noget i verden, som er dumt, så vil du altid lave det om". Så altså derfor en kop med oprør på. Hvad skal jeg sige, hun er ni, ti om få dage, og ja sød NOK, det er jeg vel...må man da håbe...

Lagkagefad fra søster og familie

Og så fik jeg en miniwebergrill til min campingvogn af min storebror og svigerinde.

Jeg er jo i sandhed lykkens pamfilius, sød nok eller ej...

En meget personlig gave

fik jeg i går fra en af mine nu dimmiterede 9. klasses elever. Han kender åbenbart mit inderste jeg. Har set den lille rebel, der står og råber og ønsker revolution og verdensomvæltning lige nu. Tak!! Jeg prøver ellers at gemme rebellen en lille smule, når jeg jobber som lærer, men noget må være sluppet ud...

Denne lille pamflet er en nyklassikker i den venstreorienterede europæiske litteratur, og nu er jeg den lykkelige ejer af en bog, som har to hovedbudskaber; Stop ligegyldigheden! og Vær indignerede!

Oh yes, det er sgu da budskaber, der er til at forstå, ja for ikke lige at glemme titlen...Tænk sig, at en 15-årig dreng giver denne i afskedsgave til sin klasselærer. Så er der da håb forude!

Sommerdag på Skagen Sønderstrand...

Back in business...efter flere ugers totalt blogfravær er jeg tilbage i vælten med et fantastisk kreaflip. Min far blev 60 i fredags, og vi tre børn og familier ville give ham et familieportræt, men hvordan gør man det til en overraskelse?? Man laver da et familiebillede og klistrer et gavekort bag på. Det "rigtige" billede skal tages i sommerferien, men jeg må ærligt indrømme, at dette billede, som min søster og jeg hyggede os med at lave torsdag aften, allerede har en plads i mit hjerte.

Jeg har i de sidste par uger haft kastet håndklædet i ringen hvad angår blogging. Der har ikke været tid til andet end at tjekke I andres blogs ud, ingen kommentarer, ingen indlæg, ingen kreari. Kun arbejde. Nu er jeg færdig med at afholde eksamener, og tilbage på programmet for dette skoleår er oprydning, dimission og masser af planlægning af næste års undervisning.

Så nu vil jeg melde mig ind i blogland igen. Har allerede været igang med oprydning af kreastuff, repareret alt muligt børnetøj og afsluttet en stak småprojekter, så mon ikke jeg snart har noget at dele med I andre. Glæder mig i hvert fald over, at sommerferien sniger sig nærmere, for nøj hvor skal jeg lave alt muligt sjovt, som ikke har med skole og lektier at gøre.

Den bedste gave

Min kære 9. klasse havde sidste skoledag i fredags, og de har foræret mig en hjemmegjort bog. En bog som handler om mig og dem og om vores år sammen på godt og ondt. Og believe mee, vi har oplevet lidt af hvert...




Det er en af de mest personlige gaver, jeg har fået. Den rammer mig lige i hjertet, for de har fanget mig så meget på kornet, at jeg må erkende, at det ikke kun er mig, der har taget dem til mig, men at det i lige så høj grad er gået den anden vej. Se så giver jobbet mening!!

At få hjemmegjorte gaver er altid en fryd, men at få det fra en stak teenagere tæller bare trippelt!!