Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag

tirsdag den 11. oktober 2011

Moderne Lille Per?

Har endelig fået lavet den kæmpeponpon, som skulle pryde den hue, som jeg strikkede til min kære mand sidste år. Nu kan han holde ørerne varme, og jeg kan finde ham, når han rækker op både med sine 1,92 og sin kæmpeponpon?

Jeg havde en periode i efteråret sidste år, hvor denne huemodel blev voldproduceret. Strikketypen kaldes vendestrik, og her er to andre af mine produktioner...
Julegave til min svigermor
Julegave til en kvinde fra Syrien, som jeg har stor respekt for. Hun er mor til fire børn på 1-9 år (den ene går i min datters klasse), har uddannet sig til social- og sundhedsassistent samtidig med, at hun har fået sine børn, og er det mest fantastisk sprudlende menneske, man kan forestille sig. RESPEKT!

onsdag den 25. maj 2011

Gode loppefund

Gode loppefund kan man bare ikke få for mange af. Her et superfint vattæppe til en rund tyver, og så en stak potter til terassen og lækre tykke strikkepinde. Der skal helt klart sjaler og halstørklæder på dem senere på sæsonen.