Viser opslag med etiketten Have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Have. Vis alle opslag

torsdag den 30. juni 2011

Torsdags TA DA

Denne rose skulle beskæres og bindes op, men det er så sjældent, at noget jeg har plantet, lykkes så godt, så jeg kunne ikke nænne det. Den får nu får den lov at være i vejen, og stikke os indtil den er afblomstret, og så går jeg til makronerne.


Næste punkt var at sy en kjole/ skjorte til min datter med grydelap-lomme. Hun valgte en kjole, og den blev sådan her. Hun er en ægte kreativ sjæl, og selvom hun er ni, holder hun fast i, at der godt må fjolles og leges med tøjets udseende. Der er ingen  Hannah Montana-feber i dette hjem. God bless her!!!
Sidste punkt var oprydning på terassen. Til det er der kun at sige tjek tjek. Billeder fra terassen må vente til en anden gang. Som altid, når der ryddes godt op, så ser det skønt ud i sådan ca. 15 minutter, så kom der lige en unge forbi og dumpede en cykel, en anden valgte at lave sandkager på spisebordet, en tredie syntes, at der da skulle laves den fedeste forhindringsbane ever, og ja så var moderens glæde over familiens evne til skønhed lige som bare fordampet....kender I det??
Tre ud af tre er egentlig ret OK, jeg er tilfreds!!

tirsdag den 19. april 2011

Forår alle vegne

Måtte bare vise denne lækre retro keramikvase, som jeg har loppet mig til for en 20'er. Jeg elsker den. Farven, formen, de små udstansninger. Det hele simpelthen. Og når der så kommer påskefarvede tulipaner i, får man virkelig foråret ind i stuen.


På jagt i haven med nyt kamera, afsløredes det, at min have er gået fra at være parklignende (som der stod i salgsopstillingen) til skovlignende på de 8 år, vi har ejet den. Vi har ladet haven gro, både af lyst og nød, og i dag ser den sådan ud - også selvom vi bor i parcelhuskvarter.


søndag den 10. april 2011

Haven - når den er bedst

Weekendens gode vejr har lokket os alle i haven. I går havde vi gang i træfældning og beskæring. Det gav store bunker smågrene, så indkaldt blev en flok børn, og så blev der lavet bål, popcorn og saftevand. Ahh..dejligt!!

Vi lod stamme og krone ligge, hvilket betød, at vores have lige nu er beriget med det bedste klatrestativ i byen! Og ikke nok med det, så kom vores datter og hendes gode ven og hentede os efter aftensmaden for at vise os deres "Alice i eventyrland-klatretræ". De havde simpelthen "pimpet" træet. Det ser så meget federe ud i virkeligheden, end jeg kan vise her. Det luner at se børn være kreative på så uforudsigelig en måde. Lige nu overvejer jeg at pimpe det yderligere med hæklede indslag og pomponer...men ved ikke rigtig om en mor skal blande sig i børns udfoldelser...

De to glade gardenartister