torsdag den 23. juni 2011

En meget personlig gave

fik jeg i går fra en af mine nu dimmiterede 9. klasses elever. Han kender åbenbart mit inderste jeg. Har set den lille rebel, der står og råber og ønsker revolution og verdensomvæltning lige nu. Tak!! Jeg prøver ellers at gemme rebellen en lille smule, når jeg jobber som lærer, men noget må være sluppet ud...

Denne lille pamflet er en nyklassikker i den venstreorienterede europæiske litteratur, og nu er jeg den lykkelige ejer af en bog, som har to hovedbudskaber; Stop ligegyldigheden! og Vær indignerede!
Oh yes, det er sgu da budskaber, der er til at forstå, ja for ikke lige at glemme titlen...Tænk sig, at en 15-årig dreng giver denne i afskedsgave til sin klasselærer. Så er der da håb forude!

2 kommentarer:

  1. Dejligt. Og ja, det varmer også mit gamle hjerte, når der er unge mennesker der rent faktisk har holdninger, der omhandler andet end realityshows, iphones og mærkevarer. Hurra for dem.

    SvarSlet
  2. Ja det er fantastisk at møde unge mennesker med bare lidt trang til modstand og selvstændig stillingtagen. Oh fryd siger mit gamle revolutionære ræverøde hjerte.

    SvarSlet