mandag den 20. juni 2011

Masser af to do...

Har endelig fået syet en prototype af denne retrosmæk. Stoffet har ligget i et par måneder og kaldt på mig, og nu lykkedes det. Dejligt!

Det skønne er, at jeg nu har en hel stak klippede smækker til at ligge (der er vist 17), som jeg skal til at sy forskellige farvede bånd på. Nogle er til min egen knægt, andre til barselsgaver og nogle måske til salg??
For at hanke op i mig selv, har jeg meldt mig til Mettes "to do-ta da-udfordring". Det er en måde, at få gjort noget ved tingene, som egentlig er ret sjov. Lidt kollektiv arbejdsiver og positiv gruppepres er vel aldrig af vejen...

Min to do i denne uge hedder således:
1: Sy mindst 10 retrosmækker
2: Ryd den halve meter høje bunke papir/ noter op, som pt. er irriterende meget i vejen ved siden af skrivebordet
3: Klip og sy blomstrede bukser til mig selv, som har rumsteret i mit hovede i flere måneder

Noget af en udfordring, som skal være færdig torsdag, men jeg har fri i morgen, så jeg er optimistisk.


2 kommentarer:

  1. Jeg hepper på dig :-) Du er nu med på listen. Tak fordi du vil lege med.

    Kh. Mette

    SvarSlet
  2. Tak Mette og velkommen indenfor!

    SvarSlet